Graviditetsmassage i eget hjem
Jeg tilbyder behagelig og afslappende graviditetsmassage i eget hjem. Jeg har en dejlig og behagelig massagebriks med plads til maven, så du roligt kan ligge på maven og slappe af. Har du det ikke godt med at ligge på maven, er det også muligt at ligge på siden og modtage massagen.
Inden du modtager massagen tager vi en snak om dig og dine behov. Vi klarlægger hvilke ønsker og præferencer du har. Massagen tilpasses, så den passer til lige netop dine behov og ønsker den pågældende dag.
Hvilket typer massage?
Fodbad, fod- og benmassage:
En dejlig afslappende massage hvor vandet, olien og hændernes omsorg forenes. Massagen er rigtig god til dig med ømme, trætte og hævede fødder. Massagen kan stå alene, men den kan også kombineres med siddende rygmassage, en forberedende samtale i forbindelse med amning eller udarbejdelse af eksempelvis fødeplan. Det kommer helt an på dine behov.
Siddende rygmassage
Siddende rygmassage er afslappende og kan med fordel læres til din partner. Den siddende rygmassage kan, som nævnt oven for, kombineres med fod- og benmassagen. Derudover er denne massage også rigtig god under fødslen i latensfasen. Har du mig med som doula, er dette bl.a. en mulighed for at få støtte og guidning til at slappe godt af.
Helkrops afspændingsmassage
Denne massage afspænder din krops muskler og beroliger dit sind. Dit nervesystem falder helt til ro og massagen hjælper dig fra hovedet og ned i kroppen. Ned så du kan mærke og sanse din baby. Massagen består hovedsageligt af lange glidestrøg og er blid og ikke dyb. Undervejs i massagen hilser jeg på din baby – det er nemlig ikke kun én, men to individer der modtager kærlighed og nærvær under massagen.
Hvorfor graviditetsmassage?
En graviditetsmassage vil få dig til at føle ro og afslappelse i kroppen og du vil opleve en højere velvære.
Der kan opstå op til flere gener i en graviditet – særligt kan en graviditet medføre bækkensmerter. En del graviditetsgener kan ofte afhjælpes, men det har bedst effekt hvis der påbegyndes behandling så tidligt som muligt.
Du skal passe på dig selv og din krop – en graviditet belaster og der er ikke nogen der takker dig for at bide smerten i dig. Heller ikke efter fødslen. Værn om dig selv og det faktum, at du er ved at gro et lille menneske. Du fortjener at være god ved dig selv.
En graviditetsmassage kan ofte afhjælpe almindelige graviditetsgener såsom væske i ben og hænder, træthed og smerter over lænden, ischias-smerter og søvnproblemer mm.
Samtidig kan graviditetsmassage støtte dig i, at komme nærmere din baby. Styrke jeres relation og støtte dig i, at komme helt ned i kroppen og mærke efter og sanse.
Lindrende og forebyggende aspekter
- Udover dette, er der også en række andre fordele ved graviditetsmassage:
- At reducere hævede hænder og fødder
- Reducere stress
- Bedre søvn
- Forebygge bækkensmerter
- Generelle graviditetsgener
- Støtte op om kontakten mellem mor og barn
- Opnå bedre kropsbevidsthed
- Kan virke forebyggende på graviditetsbetinget depression
- Kan indgå som et forberedende aspekt til fødslen