Ammevejledning

Hjemmekonsultation

Det er en gave at få sin lille nyfødte i armene og ventetiden har været lang, men ofte er det ikke bare lige til, at lande i den nye tilværelse. Der kan ofte dukke udfordringer op, som gør, at det lige pludselig kan virke uoverskueligt at være nybagt mor. Jeg ønsker som din ammevejleder, at kunne gribe jer og hjælpe jer med at lande blidt i jeres nye tilværelse. Sommetider er det gode snakke og let vejledning der skal til og andre gange skal der arbejdes lidt hårdere. Uanset hvad jeres ønsker er, står jeg klar til at hjælpe jer godt videre i jeres forløb, så det på enten den ene eller den anden måde bliver en dejlig og skøn tid for jer. 

Når du modtager hjemmekonsultation af mig, vejledes du i trygge og vante rammer. Vejledningen vil foregå på dine og dit barns præmisser.

Hvorfor eller hvornår booker jeg en hjemmekonsultation?

  • Hvis du oplever at du har svært ved at lægge dit barn til brystet i en ammestilling der er behagelig eller overskuelig for dig.
  • Hvis du oplever, at du har svært ved at placere din baby optimalt ved brystet eller oplever at der opstår udfordringer undervejs i amningen.
  • Hvis du føler, at din baby har udfordringer med sutteteknikken, at baby har svært ved at stimulere brystet tilstrækkeligt og måske ikke evner at fjerne mælken fra brystet.
  • Hvis du har behov for vejledning i, at give sutteflaske og/eller at køre delvis amning/flaske
  • Hvis du oplever smerter i forbindelse med amning eller har sår på brystvorterne.
  • Hvis du ønsker viden om udmalkning og opbevaring af modermælk.
  • Hvis du ønsker helt eller delvist ammestop.
  • Generelt hvis du har tvivlsspørgsmål i forbindelse med din amning og har et ønske om at få dem besvaret.

Hvad indebærer en ammevejledning?

  • Hjemmekonsultation af 1 ½ times varighed.
  • En personlig ammeplan og opsummering sendt til dig på mail.
  • Evidensbaseret læsestof som kan være relevant for dig.
  • Min 43 siders E-håndbog: “Vejen til en god start” med alt hvad der er værd at vide om amning og tiden med en lille ny

Book en tid nu