Fødselsforberedelse

Fødsel, graviditet og barsel..

.. er en af de største transformationer en kvinde kan gennemgå og ingen forløb er ens. Det er på en og samme tid spændende og skræmmende, Derfor er det også essentielt, at fødselsforberedelsen tilpasses så den passer til netop dine/jeres behov.

Det er vigtigt for mig, at kende jeres baggrund for jeres ønsker. Hvordan ønsker du at din fødsel skal se ud? Hvad har du med i baggagen og er der noget du allerede nu ved, at du ikke ønsker skal ske under denne fødsel, som skete sidst? 

Måske er du 1. gangs gravid eller måske venter du 2. eller 3. barn og har gjort dig nogle tanker om, at denne fødsel skal være anderledes. Det vil jeg rigtig gerne støtte dig i og sammen med dig/Jer laver vi en fødeplan, som I ønsker den. Fødeplanen baseres på, at i får indgående kendskab til standard-indgreb under en fødsel, støtte i at jeres autonomi bevares og grænser ikke overskrides og at I kærligt støttes i, at have ejerskab over fødslen af Jeres barn.

Du har altid ret til at sige nej tak, ligesom du også altid har ret til at sige ja tak. Det vigtige er, at vide hvad der takkes ja og nej til. 

En god fødsel forudsættes af, at du som fødende føler dig tryg, hørt og set og at du har troen på, at du godt kan. 

Kære gravide – vid at din krop er skabt til dette. Jeg vil gerne støtte dig i, at alle forudsætningerne for, at du får en god fødsel, bliver imødekommet. 

Hvad består en fødselsforberende samtale af?

Som nævnt oven for, vil en fødselsforberedende samtale med mig tage udgangspunkt i dine/Jeres behov og ønsker. Derudover vil der være rum til, at bearbejde et tidligere fødselsforløb. 

Du vil opnå kendskab til og viden om standardindgreb under fødslen. Vide, at det er okay at takke nej på baggrund af dit kendskab til fordele og ulemper. 

Jeg vil støtte dig i, at tage ejerskab over din fødsel. Styrke din tro på, at du kan og give dig redskaber til at gå din fødsel styrket i møde. 

Grib gerne ud efter mig.